Beliggenhed

Bolsjefabrikken er centralt beliggende på Glentevej 10 i Københavns Nordvest kvarter, lige på grænsen til Frederiksberg. Se placering på Google Maps.

Indenfor kort afstand har du gode forbindelser med offentlig transport, idet der er flere busforbindelser i nærheden, Nørrebro S-togsstation og Metrostation ligger mindre end 500 meter herfra. På cykel er der ikke langt til indre by, på kun 10 minutter kan Nørreport station nås.

Bolsjefabrikken ligger midt i en spændende bydel som i de senere år har gennemgået en rivende udvikling. Indenfor få hundrede meter finder du et væld af butikker, indkøbsmuligheder, cafeer, restauranter og fitnesscentre. Eksempelvis findes Nørrebro Bycenter tæt på, som byder på 23 butikker med alt fra H&M til Silvan. I gåafstand er også det hyggelige og livlige område omkring Jægersborggade med kaffebarer, cafeer, ølbar, bageri og tilmed en Michelin-restaurant.

Nørrebroparken, som ligger få hundrede meter væk, er nyligt renoveret og fremstår nu som et hyggeligt åndehul for områdets mange beboere, med skaterpark, mulighed for grill, boldspil og solbadning. I forlængelse heraf findes også Superkilen med ”Den Røde Plads” som med sin spændende arkitektur og design bruges til sport på fitnessredskaberne, koncerter, loppemarkeder, hygge i gyngebænkene og leg.

Bolsjefabrikken ligger utrolig centralt i forhold til mange uddannelsesinstitutioner, og er dermed et oplagt valg for studerende, som indenfor få minutter på cykel kan nå til CBS, Metropol eller KU.

Se tabel med afstande.

Afstande og tider